Japan er for indeværende verdens femte største udleder af drivhusgasser, og for at reducere omfanget af udledt drivhusgas bliver Japan nødt til at lægge mere vægt på udviklingen af en stærkere sektor for vedvarende energi. Blandt de kilder til vedvarende energi, som kunne hjælpe Japan til at sænke deres udledninger, findes geotermisk energi, og som Lester Brown, præsident for Earth Policy Institute, baseret i USA, siger: “Japan kunne gøre geotermisk energi til kernen i deres nye energiøkonomi, lige som USA eller Kina vil gøre vind til deres”.
Hvorfor skulle Japan gå efter geotermisk energi? Japan er en vulkansk ø lokaliseret ved sammenstødet mellem fire tektoniske plader, hvilket giver Japan en fortrinlig startposition for udnyttelsen af geotermisk energi. Desuden er der ikke et eneste land i verden, som ind til videre har formået at udvikle en rigtig etableret geotermisk industri. Japan besidder afgjort de fornødne økonomiske ressourcer og mere end tilstrækkelig videnskabelig bistand til at bliver den globale leder inden for geotermisk energi.
Hvis vi ser på de indeværende data, kan vi se, at geotermisk energi for øjeblikket kun dækker 0,3% af Japans energisammensætning. Japans nuværende energipolitik retter sig hovedsagelig mod en betydelig import af olie og andre energiressourcer frem for at udnytte de lokalt tilgængelige energiressourcer, så som geotermisk energi.



