Der er dog acceptable løsninger på disse problemer. For eksempel anvendes der i de fleste geotermiske kraftværker systemer til at rense luften for den svovlbrinte, som findes naturligt i damp og varmt vand, og den bedste løsning til forebyggelse af forurening er at lede de anvendte geotermiske væsker tilbage i jorden (denne løsning formindsker ikke bare de miljømæssige risici men giver også større produktion). At lede de anvendte geotermiske væsker tilbage i jorden er meget mere miljøvenligt end at rense dem, eftersom rensningsanlæggene, selvom de reducerer udledninger i luften, stadig producerer slam med et højt indhold af svovl og vanadium, et tungmetal som kan være giftigt i store mængder.
Vandforbruget kan også regnes for en af de negative indvirkninger, som geotermiske kraftværker har på miljøet, eftersom nogle ældre geotermiske kraftværker kræver store mængder vand til afkøling og andre formål, hvilket kan udgøre et alvorligt problem i områder, hvor der er knaphed på vand.
Størstedelen af miljømæssige problemer i forbindelse med geotermisk energi har som regel deres oprindelse i opførelsen af geotermiske kraftværker. Boreprocessen alene kan forårsage miljømæssig skade, men opførelsesprocessen har som regel langt større negativ miljømæssig indvirkning. Der har endda været tilfælde, hvor opførelsen af geotermiske kraftværker forårsagede seismisk aktivitet, for eksempel blev det geotermiske projekt i Basel, Svejts, indstillet, da der forekom mere end 10.000 seismiske udslag på op til 3.4 på Richterskalaen i løbet af de første 6 dages vand-injektion. Opførelsen af geotermiske kraftværker omfatter anlægning af veje, boring, lukning af borehuller, rørlægning og byggeri, hvilke alle kan have negativ indvirkning på miljøet, særlig i følsomme områder.
Når det geotermiske kraftværk først er opført og i drift, vil dets miljømæssige indvirkning i de fleste tilfælde være så godt som ikke-eksisterende sammenlignet med produceret energi. Så den endelige konklusion er, at geotermisk energi er en miljøvenlig energikilde, og at selv ovennævnte få miljømæssige problemer som luft- og vandforurening let kan løses med ordentlig planlægning og organisering. De miljømæssige skader, som forårsages af geotermisk energi, er ubetydelige i sammenligning med fossile brændsler og udgør ikke nogen god grund til ikke at udnytte denne vedvarende energikilde meget mere i de kommende år.



