Geotermiske kraftværker kræver store investeringer, men når de først er opført, har de meget lav vedligeholdelses- og driftsomkostninger.
Den største gruppe af geotermiske kraftværker i verden findes ved The Geysers, et geotermisk område i Californien, USA.
De for øjeblikket fungerende geotermiske kraftværker udleder gennemsnitligt 122 kg CO2 per megawatt-times elektricitet, hvilket er meget lidt sammenlignet med udledningen fra kulkraftværker.
Opførelsen af geotermiske kraftværker kan have negativ miljømæssig indflydelse; den kan påvirke jordbundens stabilitet, og sågar forårsage jordskælv, hvilket i sagens natur kan have en negativ indflydelse på omkringliggende økosystemer.
I modsætning til andre kraftværker kræver geotermiske kraftværker et minimalt areal og ikke særlig meget vand. Geotermiske kraftværker kræver 3.5 kvadratkilometer per gigawatt frembragt elektricitet, mens kulkraftværker bruger 32. Geotermiske kraftværker bruger desuden kun omkring 20 liter ferskvand per MWh til forskel fra kulkraftværkerne, som bruger mere end 1000 liter per MWh.



